Når du kommer hos mig, er det vigtigt at du selv har en ret klar idé om hvad det er for en kjole du gerne vil have. Jo flere detaljer des bedre.
Vi starter med at tale designet igennem, og lave nogle skitser.
Så tager jeg dine mål og laver en model af din kjole i noget lærredsstof.
Derefter aftaler vi det videre forløb.
Herunder ser du nogle af de kjoler jeg tidligere har syet, med overslag over hvad de vil koste ud fra at jeg tager 320,- pr. time
Nanna ønskede en enkel kjole uden for meget bling-bling. Vi fandt sammen frem til dette design og noget stof med en smule glitter, men ikke for meget.
En tilsvarende vil koste ca. 3500,-
+ stofforbrug ca. 2000,-
Josefines kjole skulle være lige som hun havde tænkt - med sweatheart foran dækket af en smuk blonde, lange ærmer, et stykke med bart i ryggen og to knapper i nakken. Og så skulle skørtet være rundskåret og lidt længere bagpå end foran.
En smuk og tilfreds konfirmand.
En tilsvarende vil koste ca. 2800,-
+ stofforbrug ca. 800,-
Denne kjole er syet efter inspiration af en kjole jeg så en anden dame have på til en fest. Jeg lavede en hurtig skitse, og gik hjem og syede en til mig selv og tog den på til min kusines bryllup.
Julie var ude og prøve brudekjoler med sin mor, og fandt at overdelen af den ene og underdelen af den anden kjole ville være Julies drømmekjole. De tog billeder og kom til SYDAMEN.DK og spurgte om jeg kunne kreere den. Jamen, Selvfølgelig!!
Den blev LIGE som hun havde ønsket sig.
En tilsvarende vil koste ca. 4000,-
+ stofforbrug ca. 2500,-
Trine havde fundet sin drømmekjole i en genbrugsbutik, men brød sig ikke om ærmerne og kraven.
Det tog ikke lang tid at ændre, så hun slap med kr.500,- for omsyningen.
Katt ville gerne giftes i sin mors brudekjole, men ville gerne have at den blev lidt mere moderne.
Kjolen var oprindeligt syet af Katts farmor, så den repræsenterede en stor værdi for Katt. Det var lidt angstprovokerende at begynde at klippe i den.
Efter en masse prøvninger og tilretninger, nåede vi endelig til målet for Katt's drøm af en brudekjole.
Hun var meget glad for resultatet.
Der var rigtig meget stof, men vi blev alligevel nødt til at købe nyt blondestof til skørtet. Der var også rigtig mange perler der faldt af hver gang jeg klippede i overdelen, så de skulle alle sys på i hånden til sidst.
Alt i alt en stor omsyning, som endte med at komme til at koste kr.8500,-
+ stofforbrug ca. kr.1200,-
Helles datter skulle giftes og hun vidste ikke hvad hun selv skulle have på til brylluppet. Sammen fandt vi stof og mønster til kjole og jakke i matchende farver.
Et tilsvarende sæt vil koste ca. 2800,-
+ stofforbrug ca. 750,-
Thea og Lucas skulle døbe deres første barn, og ville gerne starte en ny 'familie-dåbskjole'. Derfor fandt de en smuk håndbroderet dug som Theas Oldemor havde broderet. Den fik vi lavet om til den smukkeste dåbskjole, som fremtidige børn også kan blive døbt i.
En tilsvarende vil koste ca. 800,-
+ evt. stofforbrug
Karen var en stilsikker konfirmand, der vidste lige præcis hvordan hendes kjole skulle se ud - og den skulle være lilla!!
For ikke at have bare skuldre i kirken, ville hun gerne have en lille bolero også.
Et tilsvarende sæt vil koste ca. 2200,-
+ stofforbrug ca. 750,-
Til min egen søns bryllup syede jeg denne kjole af silke, og med et mønstret fór. Den er åben foran, så jeg havde bukser på under kjolen. Den er syet efter mine egne mål, og passer derfor helt perfekt.
En tilsvarende vil koste ca. 3500,-
+ stofforbrug ca. 1100,-